Træn hukommelseN
5 effektive teknikker & øvelser | Guide
Hukommelsen fungerer som en muskel, der kan trænes op – uanset din alder. Det handler ikke om medfødt talent, men om at bruge de rette teknikker som visualisering, huskepaladser og spredt gentagelse. I denne guide får du de mest effektive øvelser til at styrke din hukommelse i hverdagen.
Hvorfor træne hukommelsen?
Der er mange positive effekter ved at træne hukommelsen jævnligt – og faktisk skal der slet ikke så meget til. Hver dag en lille øvelse vil træne dig i at bruge din hjerne og hukommelse på en effektiv og hensigtsmæssig måde. Små skridt er bedre end at stå stille. 10 minutter om dagen kan allerede gøre en kæmpe forskel for dig.
At træne hukommelsen kan i sidste ende betyde en stor forskel for dig i din hverdag. Du vil øve dig i at holde fokus i forskellige situationer, hvor det kan være svært at koncentrere sig på én enkel ting ad gangen. Det at huske navne er et godt eksempel på en information, der i momentet er svær at huske for os, fordi der sker flere ting ad gangen.
Desuden vil du blive bedre og hurtigere til indlæring, hvilket er yderst relevant, når du går på uddannelse. Hukommelsesteknikkerne er oplagte, når du tager både en videregående eller en erhvervsuddannelse.
Men mindre kan også gøre det. Det kan være, at du bare er vildt optaget af paratviden og gerne vil lære det periodiske system, rækkefølgen af amerikanske præsidenter eller danske statsministre, alle hovedstæder i verden eller bare din ugentlige indkøbsliste. Vi er alle forskellige og har også forskellige interesser og behov.
Jeg har siden 2014 indgående beskæftiget mig med hukommelses- og læringsteknikker og opnået to officielle verdensrekorder. Det er stadig fascinerende at se, hvor effektivt vi mennesker kan træne vores hukommelse.
Dokumenterede teknikker til hukommelsestræning
Rutemetoden, også kendt som loci-metode eller mind palace
Rutemetoden er sindssyg effektiv, når man vil lære fakta udenad. Det kan for eksempel være i medicinstudiet eller jurastudiet, hvor pensum er så stort, at det næsten er en nødvendighed at bruge den. Men også ved en indkøbsliste, der er længere end 5 produkter giver rutemetoden rigtig god mening.
Ved rutemetoden bruger vi de omgivelser, vi har til rådighed. Det kan for eksempel være en vej vi ofte kører, den skole vi går i eller mest perfekt: vores eget hjem. Helt konkret lægger man en rute man mentalt går, som består af forskellige punkter. Har du ti punkter i din stue, kan du placere enten 10 eller 20 ting du vil huske på ruten (enten ved at lægge 1 eller 2 ting på et rutepunkt). Det der så er vigtigt er, at du udvikler en lille historie på hvert punkt. Historien forstærker det hele og gør det dermed nemmere at huske.
Visualisering og kreativitet
Det her er i virkeligheden det første punkt, for du kan gøre dig selv en kæmpe tjeneste og se tingene som virkelige genstande, fremfor et ord på et stykke papir. Skal du huske at købe tomater, så forestiller du dig sådan set bare, at du holder en tomat i din hånd. Den kreative del gør det mere interessant for hjernen. Du skaber en handling, for eksempel at tomaten kastes mod væggen eller at du knuser tomaten med din knytnæve.
Forbindelsesmetoden
Jo mere livligt og sammenhængende tingene er, jo nemmere har vi mennesker ved at forholde os til det – og det gælder også hukommelsen. Og det er faktisk en teknik, der er nemt anvendelig og hurtigt implementeret. Kort sagt går det ud på, at vi skaber en sammenhæng mellem alle de ting vi skal huske, hvor det ene billede udløser det andet, hvilket udløser det tredje osv.
Lad os sige, at du skal huske tre produkter (hvilket i sig selv sjældent kræver en teknik, men vi bruger dem som et kort, praktisk eksempel på, hvordan vi skaber forbindelserne. De tre produkter er: 1. en ost. 2. en agurk. 3. saftevand.
Vores lille sammenhængende metode kunne så være følgende: Vi tager osten (1) og river den på en agurk (2). Agurken bruges til at røre rundt i saftevandet (3). Hvis der så var flere ting på listen, ville saftevandet måske blive hældt over det næste (osv.).
Det er ret simpelt at gøre det her, men det kræver måske også lidt tilvænning i starten.
Afkodning
Nu kan det godt blive lidt mere langhåret end ved de første punkter. Afkodningen er relevant, når vi taler om abstrakt information: fremmedsprog, tekniske termer, tal, udenlandske navne osv. Det sker ikke sjældent, at det lige præcis er abstrakt information vi skal eller vil huske. Vi vil gerne lære noget nyt – og jo mere abstrakt det er, jo sværere er det.
Løsningen er at afkode den abstrakte information, så det bliver mere forståeligt for os (og dermed visuelt). Et par eksempler:
Den 8. amerikanske præsident hed ‘Van Buren’ til efternavn. For at huske dette særlige navn, kan vi forestille os, at vi i en van kører ind i et bur. ‘Van’ og ‘Bur’: Van Buren.
Grundstof nummer 2 i det periodiske system er helium (He). Det vil typisk være nok at tænke på en heliumballon, hvilket er en ret så ukompliceret visualisering af grundstoffet.
Hovedstaden i det afrikanske land Togo er ‘Lomé’. Først forestiller vi os landet visuelt: Togo bliver til to-go (kaffe). Hovedstaden Lomé kan ses som en lomme. Historien er: vi hælder kaffe to-go i lommen. Ergo: Togos hovedstad hedder Lomé.
Afkodningen er det der kræver allermest af os, men til gengæld er det også bare meget tilfredsstillende at opdage, at man pludseligt kan huske de mest abstrakte ting.
Spaced repetition – gentagelser med mellemrum
Spaced repetition lyder lidt teknisk, men betyder egentlig ikke andet end, at du gentager med tidsmæssige mellemrum. Har du lært noget nyt om mandagen, så lad det ligge og gentag igen om onsdagen. Så er der lige et mellemrum igen og du gentager om fredagen. Nu er det lige før, at du vil kunne finde informationen uden problemer i din langtidshukommelse.
Spaced repetition bør ikke undervurderes. Din læring bliver faktisk optimeret med det. Du sparer på den ene side tid og så tvinger du dig selv til at finde informationen igen. Med andre ord: Du skal ikke bare læse den nye viden op fra en liste, men aktivt prøve at finde den igen i din hukommelse. Det er noget af det mest effektive, når vi taler hukommelse og læring.
Tre hurtige øvelser til at træne hukommelsen
1. Læs en bog du kan lide og overvej efter et stykke tid, hvad du har læst. Hvad var indholdet, var der spændende detaljer? Fortæl eventuelt en god ven om kapitlet med egne ord.
2. Når du møder et nyt menneske, fokusér fuldt ud på vedkommendes navn. Lad dig ikke distrahere af ting, der sker omkring jer. Er du i tvivl om navnet, spørg personen, om hun vil gentage hvad hun hedder. Prøv efter et lille stykke tid, om du kan huske navnet på personen.
3. Kig din kontaktliste på din telefon igennem og vælg et telefonnummer, du kunne tænke dig at huske. Overvej, hvad de 4 2-cifrede tal kunne betyde for dig – giver du dem en mening og laver en minihistorie, vil du kunne huske dem. OBS: det kan virke svært i starten at bruge teknikken og derfor er spaced repetition så vigtig her, hvor du gentager din korte historie.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Kan alle få en god hukommelse?
Ja, hjernen fungerer som en muskel, der kan trænes – og det er uanset vores alder. Der er dog den lille indskrænking af demens og andre kognitive udfordringer vil forhindre det, da det netop er korttidshukommelsen, der er ramt.
Hvor lang tid tager det at træne sin hukommelse?
10 minutter om dagen gør allerede en forskel. Du vil kunne mærke markante forskelle på kort tid. Bevidstheden om at fokusere på det vi gerne vil huske, er vigtig.
Hvad er forskellen på korttids- og langtidshukommelsen?
Kort fortalt er korttidshukommelsen alt det vi husker lige nu og kan gemme væk i kort tid. Der er tale om langtidshukommelse, når vi på længere sigt (måske år) har adgang til informationen.