Du skal gentage for at huske for evigt

En af de store misforståelser er, at mnemoteknikkerne bare lige skal bruges hurtigt og effektivt og at det hele så bare sidder for altid. Teknikkerne vil være behjælpelig med at flytte data ind i korttidshukommelsen, hvilket er en rigtig god og nødvendig ting at gøre. Der kommer dog lige et MEN! her!

Det lærte vil forsvinde (I hvert fald langt hen ad vejen…)

Hvis du så efterfølgende ikke bruger den nye viden på én eller anden måde, vil den lige så stille forsvinde ud af dit sind igen. Måske aldrig 100 procent, for du vil være bedre til at genkende denne viden, når du så tilfældigt støder på den igen – for eksempel, når du får et spørgsmål, der også tilbyder 4 svarmuligheder.

Du lærer for livet

Men det bliver langt sværere at få fat på denne viden aktivt. Du lærer for livet er en populær fast vending når det handler om læring. Og jeg er enig. Hvorfor skulle man tilegne sig al mulig viden, for derefter at glemme den igen få uger efter? Selvfølgelig kan der være tests og eksamener, der er knap så interessante som andre, hvor du måske bare gerne vil bestå og efterfølgende allerhelst vil glemme alt om dette dødsens kedelige emne. Men oftest er der jo en god grund til at vi er interesserede. Og så er det bare ærgerligt at glemme alt om det igen (nærmest bogstaveligt talt).

The forgetting curve er teorien bag gentagelsesprocessen

Teorien om gentagelser som vej til langtidshukommelsen er ikke et nyt emne. Den tyske psykologprofessor Hermann Ebbinghaus forskede i hukommelsen og i, hvor hurtigt vi glemmer igen. Denne viden er af så stor en betydning for dette kapitel, at det ville være dumt at undlade at nævne hans eksperiment. Begrebet ”glemselskurven” baserer på hans teori og er beskrevet i hans hovedværk Über das Gedächtnis fra 1885.

Helt konkret

Udgangspunktet i hans forskning var en række meningsløse stavelser. Helt specifikt kiggede Ebbinghaus på, hvor hurtigt og hvor omfattende han glemte disse stavelser efter indlæringsperioden. Resultatet af hans selvforsøg blev, at han efter bare 20 minutter kun havde 60 procent tilbage af den viden, han lige havde lært. Efter en time var der under halvdelen, nemlig 45 procent, tilbage. Og efter en dag var kun 34 procent tilbage af den nye viden. Han kom desuden frem til, at der var 23 procent tilbage efter 6 dage og kun 15 procent over en længere periode.