PAO for de ambitiøse – hold styr på rækkefølgen

Det er rigtig vigtigt at have styr på rækkefølgen. Hvordan skulle det ellers også være muligt at holde styr på så mange tal? Nogle af de absolutte topatleter i hukommelsessporten bruger en tilgang, der hedder PAO. Det er endnu en form for systematisering (system, system og lidt ekstra system). Når vi så definerer vores billeder i majorsystemet (eller det lidt nemmere system, der ikke omdanner tal til konsonanter, men til gengæld heller ikke er helt så effektiv), så vil vi typisk som minimum have to forskellige billeder til det tal. I tilfælde af PAO er det faktisk tre: et til P (en person), et til A (står for action) og et for O (objektet).

Et par eksempler

Mit tal nummer 141 er som sagt Mette Blomsterberg, der dog også har et objekt der henleder til 141, nemlig en tærte. Handlingen (action) kunne være at stille noget i ovnen.
159 er objektet ”tulipaner”. Det er det jeg ser, hvis det står som nummer to. Personen er en, jeg forbinder med tulipaner, nemlig en blomsterbinder på Istedgade jeg engang har købt blomster hos og som jeg stadig husker ret godt. Handlingen er at vande blomster.

Og et tredje eksempel er 058. Billedet i sig selv er ”selfie” (i henhold til majormetodens afkodningsprincip). Personen er Medina. Hun står og tager en selfie og objektet er en selfiestang.

Helt konkret:

Så vi har følgende:

058
• Person: Medina
• Handling/action: tage en selfie
• Objektet: En selfiestang

141
• Person: Mette Blomsterberg
• Handling/action: skubbe ind i ovnen
• Objektet: en tærte

159:
• Personen: Blomsterbinderen på Istedgade
• Handling/object: vande blomster med vandkande
• Objektet: Tulipaner

I praksis ser det sådan her ud:

Hvis jeg har en talrække, der hedder 058141159, så vil de første tre dermed være personen, de midterste tre er handlingen og de sidste tre er dermed objektet. Medina skubber tulipanerne i ovnen.
Men tallene kunne være helt de samme, bare i en anden rækkefølge: 141159058: Mette Blomsterberg vander selfiestangen. Eller 159058141: Blomsterbinderen laver en selfie med tærten.
Man kunne fristes til at sige, at mulighederne dermed er uendelig mange. Men i virkeligheden er det ikke tilfældet: fra 000 til 999 giver 1000 forskellige billeder, der hver især findes 3 gange. Jeg er ikke matematiker, så jeg vil ikke sidde her og lave en sandsynlighedsberegning på, hvilken kombination der kommer hvor ofte. Men lad os bare sige det sådan: gengangere er sjældne.

PAO-system og majormetoden hånd i hånd

Du vil ikke kunne lave et helt system på alle varianter. Men det gør altså heller ikke så meget, for har du først vænnet dig til 1) majormetoden og 2) PAO, så vil du hurtigt kunne lægge de forskellige billeder sammen til den lille historie af tre dele. 9 tal på et enkelt rutepunkt er faktisk virkelig effektivt og du har derfor kun brug for 12 punkter for at huske over 100 tal (nemlig lige præcis 108 – så meget kan jeg da regne ud).
Det geniale ved PAO-teknikken er, at du holder styr på tallene. Du undgår med stor sandsynlighed, at der sker fejl i rækkefølgen. Det er højst anbefalelsesværdigt! Når det er sagt, så har jeg faktisk valgt en lidt mindre omfattende PAO-variant, nemlig en PO. Jeg undlader handlingen. Der er delte meninger om dette. En PAO giver oftest større mulighed for 1) at have mere variation i billederne, hvilket er rigtig godt og 2) at huske hurtigere. De hurtigste hukommelsesatleter der findes vil nok ikke bruge en PO-strategi som jeg.

Årsagen for, at jeg så alligevel har valgt at gå med PO-strategien, skal du få at vide nu. For jeg har haft en plan. En plan jeg aldrig har fortrudt.