Hvordan lærer man  noget udenad?

Bevidste teknikker: Sådan lærer du effektivt udenad

Vi kan alle lære ting udenad på en nem måde. Ved at bruge enkelte værktøjer, kan du gøre en kæmpe forskel og hurtigt lære at huske mange ting på forholdsvis kort tid. Det at have en meget god hukommelse er ikke forbeholdt mennesker med meget høj IQ. Vi kan alle blive fantastiske til at huske (næsten) alt.

5 Trin: Hvordan lærer man noget udenad på den mest effektive måde?

Effektiv læring handler om strukturerede teknikker, ikke talent. Følg disse fem trin for at lære nyt stof udenad hurtigere og mere varigt:

 

  1. Visualisér: Oversæt al abstrakt information (tal, gloser, formler) til stærke, absurde og mindeværdige billeder.
  2. Strukturer: Brug rutemetoden (også kaldt “mind palace”) til at placere dine visualiserede billeder i en logisk rækkefølge langs en kendt rute.
  3. Forbindelser: Skab stærke forbindelser mellem de enkelte billeder og stedet på ruten, da dette forankrer informationen.
  4. Gentag: Anvend Spaced Repetition (Gentagelse over tid) for at gennembryde Ebbinghaus’ glemselskurve og cementere det lærte i langtidshukommelsen.
  5. Afprøv: Test aktivt din genkaldelse, da det styrker de neurale forbindelser langt mere end passiv læsning.

 

Uddybning af trin 1: Visualiseringen og de absurde billeder til hurtig læring

Visualiseringen er et af de mest fundamentale elementer for effektiv læring og hukommelse. Abstrakt information som for eksempel fremmedsprog eller tekniske begreber er netop IKKE visuelle og skal afkodes til noget helt konkret, så vores hjerne er i stand til at huske den uden de store besvær. Afkodningen er en af de sværere opgaver i træningen af hukommelsen.

Visualiseringen gælder dog også konkret information. En indkøbsliste for eksempel består i langt de fleste tilfælde af konkrete varer der skal købes. De behøves ikke blive afkodet. Men visualiseringen spiller stadig en meget stor rolle. Skal du købe kaffe, så forestil dig at du har kaffen i din hånd eller at du drikker den.

Hvis du gør det fremfor at se ordet “kaffe” på din liste, vil du straks huske den mere effektivt. Derudover er de stærke, absurde billeder med til, at det bliver mere interessant for vores hjerne. Lad kaffeposen danse, eller hæld kaffen ned på gulvet. Jo mere aktion der er i dine billeder, jo mere effektivt.

 

Uddybning af trin 2: Sådan strukturer du information med rutemetoden

Rutemetoden er en genial mnemoteknisk metode, især ved materiale der har en kronologisk rækkefølge af en art. Helt konkret fungerer metoden på den måde, at du definerer forskellige rutepunkter på en fastlagt rute. Det kunne for eksempel være dit hjem, hvor du går en runde igennem stuen og så bruger forskellige, faste genstande som rutepunkter. Disse rutepunkter kombinerer du så med det du skal lære. Når du skal skal huske det lærte, så tænker du på rutepunktet og kan dermed typisk huske den nye information.

Et konkret eksempel:

  • Definér Ruten: Du vælger din stue som sted og lægger 10 rutepunkter. Det første punkt er din skænk, det andet din sofa, det tredje dit vindue osv.
  • Placér Informationen: Du skal nu lære rækkefølgen af de amerikanske præsidenter. Den første præsident, George Washington, lægges på skænken (dit rutepunkt 1).
  • Visualisér (Trin 1): I henhold til Trin 1 skal informationen gøres visuel og absurd. Du kunne for eksempel forestille dig, at du har et gammeldags vaskebræt liggende på skænken og vasker din skjorte (engelsk wash: Washington).
  • Genkaldelse: Når du senere tænker på din rute, tænker du automatisk på rutepunkt 1 (skænken) og den dertilhørende visualisering af George Washington. Samme princip gør sig gældende med rutepunkt 2, 3, 4 og så videre.

 

Uddybning af trin 3: Skab stærke associationer mellem billeder og rutepunkter

I mnemoteknik er association nøglen til at forankre det visualiserede billede (Trin 1) til rutepunktet (Trin 2). Selvom Rutemetoden skaber den kronologiske ramme, er det den stærke kobling mellem de to elementer, der sikrer langvarig genkaldelse.

Den stærkeste kobling skabes ved at bruge sanser og følelser. Dit visualiserede billede skal ikke blot ligge på rutepunktet, det skal interagere med det.

For at vende tilbage til eksemplet: Hvis George Washingtons vaskebræt ligger som skrevet på din skænk (punkt 1) og du vasker din skjorte (handling, der forstærker billedet). Dit punkt 2 kunne som tidligere nævnt være din sofa. På sofaen sidder hele Adams family og hygger sig (hvilket i sig selv er et ret absurd billede). Du tager din nyvasket skjorte, går over til punkt 2 (sammenhæng mellem billeder og rutepunkter) og giver Wednesday fra Adams family din skjorte på. Og derfra bygger du videre på din historie ved, at Wednesday går videre til punkt 3.

 

Uddybning af trin 4: Anvend Gentagelse over tid

Intet huskes for evigt ved kun at se det én gang. Din hjerne har brug for gentagne påmindelser for at cementere informationen i langtidshukommelsen. Dette fænomen er beskrevet i Ebbinghaus’ Glemselskurve (The Forgetting Curve), som viser, hvor hurtigt vi glemmer, hvis vi ikke genkalder det lærte.

Den mest effektive måde at modvirke glemselskurven på er ved at bruge Spaced Repetition, altså gentagelse over tid. I stedet for at terpe i ét stræk skal du genkalde den nye viden i specifikke, voksende intervaller – f.eks. 1 time, 1 dag, 3 dage, 1 uge, 1 måned efter den første indlæring.

Ved at gentage genkaldelsen lige inden du glemmer informationen, udnytter du hjernens hukommelsesmekanismer optimalt, hvilket gør det lærte varigt.

 

Uddybning af Trin 5: Test aktivt din genkaldelse

Mange studerende begår den fejl at læse noter eller genfortælle passivt i hovedet. Forskning viser, at den mest effektive måde at styrke hukommelsen på er gennem aktiv genkaldelse.

Aktiv genkaldelse betyder, at du bevidst tvinger din hjerne til at hente informationen frem uden hjælp – præcis som ved en eksamen. Når du afprøver dig selv på denne måde, styrker du de neurale forbindelser, der er nødvendige for at genkalde informationen, markant mere end ved blot at læse teksten igen.

Sæt din viden på prøve umiddelbart efter indlæringen og igen i de intervaller, du har fastlagt i Trin 4. Test dig selv, før du føler dig klar, da det er selve indsatsen ved genkaldelsen, der gør læringen varig.

 

Kort Opsamling: Sådan kommer du i gang med at huske bedre allerede i dag

At lære noget udenad er en færdighed, der skal trænes. Du behøver ikke at mestre alle fem trin på én gang. Start i det små:

  1. Vælg en fast rute (f.eks. din daglige gåtur, dit hjem, din arbejdsplads eller skole eller noget helt andet).
  2. Gør din næste indkøbsliste til et absurd eventyr (Trin 1 & 3).
  3. Test dig selv aktivt (Trin 5) – uden at kigge på dine noter.

Som hukommelsestræner er min erfaring, at konsekvent brug af mnemoteknikker er nøglen til at skabe en varig og effektiv hukommelse. God fornøjelse med at øve dig!