Afkodning af abstrakt information: den mest krævende opgave du har

Afkodning af abstrakt information til noget konkret, er den mest vanskelige udfordring for uøvede. Det kan kræve en del energi og kreative evner at få dannet meningsfulde billeder. Til at starte med er det en meget uvant og ret krævende proces og det kan føles som om ens hjerne nærmest er ved at eksplodere over den nye måde at tænke på.

Vi lærer alle på forskellige måder

Desuden skal du også lige finde ud af, hvordan du bedst gør og hvad der er nødvendigt eller ikke nødvendigt i processen. Vi er alle forskellige og den måde du laver kreative billeder på, behøver ikke nødvendigvis give særlig god mening for din nabo. Men så længe det virker for dig, som du gør, så er det den rigtige måde. Din geniale hjerne klarer resten næsten helt af sig selv. Det behøver ikke alt sammen være 100 procent afkodet for at vi kan bruge det til noget.

Oftest er visualiseringen af den første stavelse nok til at vi kan huske det vi skal huske. Det gælder især den viden, jeg kalder “halvastrakt information” som for eksempel navne på lande og hovedstæder, hvor vi har hørt de fleste før og de dermed ikke er helabstrakte, men stadig kræver en god visualisering. Hvis du for eksempel foretager dig at huske de afrikanske lande og deres hovedstæder, så vil det i langt de fleste tilfælde være nok at visualisere stavelsen “Kam” for at vi ved, at det er Cameroun, der skal huskes her. Afkodning af abstrakt information kan være krævende. Men også meget simpel.

De krøllede tanker

Afkodning kan i starten virke fjollet, hvis vi ikke er vante til processen. Jeg har lagt mærke til, at deltagerne i mine seminarer og foredrag hurtigt forstår mine pointe og at de giver mening, når jeg foreslår en afkodning til noget specifikt. De billeder jeg skaber opfattes ofte som sjove og underholdende og der bliver grinet en del. Ofte følger der så et ”det var jeg aldrig selv kommet på” med. Krøllede tanker længe leve!

Processen

Jeg prøver i processen at se ordet på en anden måde end det, den egentlig er i dens oprindelige betydning. Det gør det nemmere for mig at afkode ordet og gøre det huskevenligt.
Men når jeg vælger at servere den afkodede information som noget konkret på et sølvfad, så betyder det også, at deltagerne slipper for det hårde arbejde. Den kreative opgave er taget fra dem og det er på den måde nemmere at huske, fordi den vanskelige opgave er klaret på forhånd.

Hvad er abstrakt information?

Men hvad er egentlig abstrakt information? Jo, abstrakt er alt det, vi ikke lige umiddelbart kan genkende som noget konkret. Det kan være fremmedsprog, formler, tal og årstal, navne, koder, termer osv.

Jeg skelner mellem helabstrakt og halvabstrakt information. Helabstrakt er alt det, der er fuldstændig nyt og dermed ikke genkendeligt for os. Det sprog du vil lære er så længe abstrakt for dig, indtil du har forstået, hvad de enkelte ord betyder for dig. Kinesiske skrifttegn er fuldstændig uforståelige, indtil vi har sat os ned og lært dem. Lange kemiske formler kan være alt muligt for os, ind til du genkende formlen til noget konkret.

Halvabstrakt er den information, som du kan genkende når du hører eller læser om den, men som kan være svært at huske. Det kan for eksempel være navne på personer eller lande. Vi ved godt, at Stine er et kvindeligt navn, men det bliver altså nemmere at huske det ved, at du ser Stine gå op ad en sti (got it?). Den amerikanske delstat Indiana har stort set alle hørt om, men ofte mangler vi en relation til delstaterne i USA (og det samme gælder selvstændige lande). Og derfor bruger vi nøgleord. I det her tilfælde er en Indianer meget oplagt grundet det sproglige sammenfald.

Eksempler på helabstrakt og halvabstrakt information

Her et par eksempler på hel- og halvabstrakt information og hvordan jeg afkoder dem:

1. Togo’s hovedstad hedder Lomé. Jeg forestiller mig en kaffevogn, der skænker kaffe to go (=Togo). Kunden tager kaffen og putter den i sin lomme (=Lomé).
2. Skal der huske navne, giver jeg dem billeder på, der læner sig op af navnet: Gitte er bag gitter. Flemming har en flamme i hånden. Gustav er til saunagus. Stine går op af en sti (og det samme gør Stig). Steen bærer en sten.
3. På bulgarsk hedder siger man “khrana” (xpaha) til mad. Visualiseringen er, at en kran læsser maden på min tallerken.