Omega-3-fedtsyre er ikke bare til gavn for fysikken

Det kommer vist ikke helt bag på nogen, at ernæringen spiller en helt central rolle, når det gælder vores præstationsevne. Typisk er det de fysiske præstationer, hjerte-kar-sygdomme og andre udfordringer angående vores krop, vi ved allermest om og som medierne dækker mest, men ikke desto mindre er det også meget vigtigt for vores indlæringsevner og hukommelsen – for ikke at glemme vores mentale tilstand.

rsz_1fiskmindre

Der er gennemført mange forskellige tests på rotter og mus, der viser en markant forøgning af hjerneceller ved større konsum af omega-3-fedtsyre. Hukommelsesevnen tiltog tilsvarende hos disse dyr, hvilket typisk måles på den såkaldte “Morris-vandlabyrint”, der simpelthen tvinger muse til at dykke for at finde udgangen af vandbeholderne og dermed overlever. Den mus, der hurtigst og nemmest griber tilbage på sine tidligere erfaringer fra vandlabyrinten vinder – og det er så typisk den mus, der har fået noget lækker omega-3-fedtsyre inden forsøget. Forskerne var i øvrigt også i stand til ved vindermusene at måle flere hjerneceller og det har ethvert væsen, uanset om man er mand eller mus, helt sikkert gavn af.

[blue_box]Artiklen tilhører artikelserien om de  52 tips til en bedre hukommelse. [/blue_box]

For musene gælder altså det samme som for os mennesker: de kan opnå en større hjernekapacitet ved at spise de her omega-3-fedtsyre.

Hjernen opbygger nye nervebaner ved hjælp af omega-3-fedtsyre

Det er ikke længe siden, at forskerne har fundet ud af, at vi mennesker gennem hele vores liv får opbygget nye hjerneceller, også i en sen alder. Derved har man kunne konstatere, at det primært er to regioner i hjernen, hvor dette er muligt: 1. Den såkaldte subventrikulære zone, der har sin direkte forbindelse til lugtesansen og 2. den såkaldte gyrus dentatus, der er en del af hippocampus, som i sig selv er en af de centrale områder, når det gælder vores hukommelse. Og især ved sidstnævnte har man fundet ud af, at produktionen af nye nerveceller sker ved os mennesker.

Bliver dette blokeret, hvilket kan ske grundet for eksempel en tumor, røntgenstråling eller medikamenter, kan det ikke bare have en alvorlig negativ indflydelse på vores indlæringsevnen, men også på vores sindstilstand. Et andet forsøg med rotter har vist, at rotterne i sådan et tilfælde viste symptomer for depressioner og endda deres vilje til at kæmpe for deres overlevelse.

Sådan opbygger du nye nervebaner

Spis omega-3-fedtsyre, for det har i flere forskningsprojekter vist sig som noget af det mest effektive værktøj til gavn for hippocampus. Især fed fisk som for eksempel laks er oplagt til at spise, da den indeholder masser af de her omega-3-fedtsyre, men andre fisk som makrel og sardiner er fremragende kilder. Udover det leverer valnødder, raps- og (selvfølgelig) fiskeolie og hørfrø meget omega-3-fedtsyre. Kosttilskud kan være en god idé, hvis du ikke er den store konsument af de her fødevarer, men hvis du har mulighed for at spise fed fisk to gange om ugen, så er det til at foretrække.

Jeg ønsker dig god appetit og rigtig mange nye hjerneceller – til din indlæring og hukommelse!