Nyt foredrag: Husk alle navne

“Names have power. In certain cultures, just speaking a man’s name gives you a mastery over him” – Bentley Little, amerikansk forfatter

Det at huske navnet på en person er det første og mest eftertrykkelige tegn på, at du interesserer dig for og respekterer  vedkomne. Omvendt kan det at glemme et navn ikke bare være en ubehagelig oplevelse for både dig og personen du taler med, men også have konsekvenser for jeres relation og fremtidige samarbejde – og i sidste ende direkte koste dig på bundlinjen.

Den første fejl vi mennesker begår i en samtale med en ukendt person er troen på at kunne huske navnet bare ved flygtigt at høre det en enkel gang, alt imens der foregår 117 andre ting samtidig. Det viser sig i de fleste tilfælde at være en fejlantagelse. Måske fokuserer du på at holde øjenkontakt eller prøver at orientere dig i de nye omgivelser du befinder dig i. Den slags er også vigtigt og det er både menneskeligt og nødvendigt at gøre det. Det har i mange tilfælde så bare den konsekvens, at vi ignorerer en af de mest elementære informationer: navnet på samtalepartneren.

Heldigvis, så findes der en løsning. Og denne løsning kan dine medarbejdere blive præsenteret for i det helt nye foredrag “Husk alle navne”, som jeg har søsat for at dække et kæmpe behov: behovet for at vise respekt og interesse.

Længden på foredraget er 60 minutter og vil bestå af en teoretisk gennemgang af de mnemotekniske principper bag om og praktiske øvelser til direkte anvendelse for deltagerne. Deltagerne vil tage færdighederne med til de næste møder og det vil gøre det muligt for dem med lidt øvelse at huske alle navne på kunder, samarbejdspartnere, elever.

Om mig: Jeg har siden 2014 med succes dyrket hukommelsessport. Udover at være dobbelt danmarksmester og indehaver af 7 danmarksrekorder i forskellige discipliner, så blev jeg i 2017 europamester i at huske et sæt spillekort på tid. Derudover er jeg blevet udnævnt til Grandmaster of Memory, har deltaget i blandt andet 4 europamesterskaber og indtil videre 2 verdensmesterskaber. Min største succes er dog opnåelsen af verdensrekorden i Pi Everest (læs mere om denne disciplin her. Jeg er overbevist om, at de fleste mennesker har ubegribelige indlærings- og hukommelsesmæssige kapaciteter. Alt kan huskes – også navne!

Kontakt mig herunder for at få et uforpligtende tilbud på mit nye foredrag ‘Husk alle navne’.

Brug for en snak? Kontakt mig her og jeg vender tilbage.

15 + 10 =