Jeg bliver ofte spurgt: “Hvordan deltager jeg i hukommelsesmesterskaber?”, altså om man skal kvalificere sig til de enkelte mesterskaber, hvordan man kommer i gang osv. I 99 procent af alle mesterskaber er det sådan, at man ikke behøver at kvalificere sig. Alle kan tilmelde sig. En enkel undtagelse herved er verdensmesterskaberne, der bliver organiseret af det forbund, der hedder WMSC.

Verdensmesterskaberne kræver typisk en “indirekte” kvalifikation

Ved disse “traditionelle” verdensmesterskaber har det indtil videre typisk været sådan, at de første 50 personer på verdensranglisten direkte er kvalificeret og man ellers skal være i top 3 over aktive hukommelsesatleter. Dette har man nok været nødt til, da der ellers ville være for mange deltagere. Selve kvalifikationen har altså ikke bestået i et vist pointmæssigt niveau, men i hvor man står henne i sit hjemland. De første tre af hvert land kvalificerede sig typisk til VM.

De nye verdensmesterskaber – muligvis uden krav om kvalifikation (til at starte med)

Men nu er der jo så kommet det nye forbund, der kalder sig IAM – du kan læse mere om det her.

Hvordan reglerne for det verdensmesterskab, som sandsynligvis første gang kommer til at finde sted i juni 2017, er uvist. Men jeg har en formodning om, at reglerne ikke vil være helt så firkantede og der dermed vil blive åbnet op for, at de fleste kan deltage. Begrænsningen vil, i hvert fald til at starte med, falde helt væk. Forbundet har ikke den samme tradition som WMSC og dermed heller ikke så mange deltagere. Men det kan hurtigt ændre sig de næste år.

hukommelsesmesterskaber

Mit bord ved de danske hukommelsesmesterskaber i Køge 2015. En masse sæt spillekort til memorering, en notatbog til registrering af resultater og dagens avis.

 

Ingen kvalifikationskrav ved de andre hukommelsesmesterskaber

Ved de “normale” mesterskaber som de danske, svenske, tyske åbne mesterskaber er det og vil det muligvis altid være sådan, at du bare kan tilmelde dig. Det gør du typisk ved at udfylde et onlineformular på værtens hjemmeside, hvor du informere dem om, hvem du er. Så skal der oftest også betales et deltagergebyr enten online på værtens hjemmeside eller direkte på stedet. Det typiske beløb vil ligge mellem 250 og 500 kroner, dog billigere for juniorer/børn. Førstegangsdeltagere betaler typisk heller ikke noget.

Hvordan finder man så de mesterskaber, der bliver afholdt som de næste?

Hvordan finder man så ud af, hvilke mesterskaber der bliver gennemført hvornår? Den bedste måde at gøre det på er at kigge på forbundets hjemmeside. Hos IAM finder du de næste mesterskaber her:

[blue_box]De kommende IAM-hukommelsesmesterskaber finder du her: http://iam-stats.com/upcoming.php [/blue_box]

Og ellers kan jeg varmt anbefale dig at blive medlem en Facebook-gruppe, der omhandler netop emnet hukommelsessport, verdensmesterskaber og alle andre mesterskaber.

[blue_box]Facebook-gruppen til dig, der interesserer sig for hukommelsessport, verdensmesterskaber og alle andre hukommelsesmesterskaber – tryk her [/blue_box]

Lidt mere information om hukommelsesmesterskaberne her

Her kan du også læse lidt mere om verdensmesterskaberne i hukommelse mm. Kommer der et mesterskab igen i Danmark? Det vides ikke. Der har kun været et enkelt mesterskab i Køge i 2015 og indtil videre har vi ikke fundet nogen, der har villet organisere det. Problemerne herved er:

  • Det kræver lidt erfaring at kunne organisere det. Det er vigtigt man kender til processen i et mesterskab.
  • Det er et kæmpe arbejde at organisere et mesterskab, hvilket man ikke altid lægger mærke til som deltager. Og man bliver ikke betalt for det.
  • Er man organisator, så må man ikke også være deltager.

Så dem der organiserer de her mesterskaber er typisk nogen, der brænder for det og synes det er sjovt. I lande som Italien og Sverige bliver de her mesterskaber typisk organiseret af tidligere atleter, der ikke selv er aktive længere. Det er dog som sådan ikke en forudsætning for det.

Jeg har været i dialog med IAM om dette emne. Forbundet er interesseret i at få gennemført de danske mesterskaber og Danish Open igen – jeg følger op på det og vil meddele det her på siden, når/hvis vi får et nyt mesterskab.

Mener du at have interesse og gejsten til at organisere sådan et arrangement, så giver jeg dig gerne lidt åndelig bistand. Kontakt mig gerne i så fald.

De bedste hilsener,

Lars