Du kender det sikkert godt. Du dufter til noget eller ser noget og så bliver du automatisk transformeret til engang i 60’erne, 70’erne, måske 80’erne – eller måske år, der ligger endnu længere tilbage. Du husker din barndom eller ungdommen. For eksempel juleaften med mor eller far eller din første kæreste. Det er en stor oplevelse at fornemme, at vores hukommelse kan gribe tilbage til noget, der ligger så langt væk, at vi ikke havde regnet med, at det var muligt. Men det er det og det sker tit.
Voksne husker ikke deres første leveår
Hvad vi derimod ikke er i stand til, det er at huske vores første år efter vores fødsel. Det er os af en eller anden årsag ikke muligt, at huske, hvordan vi blev ammet af mor, hvordan farmand fik skiftet vores ble eller ting, der er langt mere dramatiske. Vores hjerne er de første to-fire år af vores liv ikke nok udviklet til, at vi senere vil kunne huske de informationer, vi per automatik får leveret. Informationerne i sig selv er vigtige, for de udvikler os og gør vores hjerne mere dygtig – men vi husker dem ikke.
Babyers hjernestruktur
Hjernens struktur er hos babyer mellem 0 og 2 år ikke særlig udviklet. Den består hos voksne af mange fuger, der får den til at ligne et blomkål så at sige. En tommelfingerregel er i disse sammenhæng, at jo flere fuger hjernen er i besiddelse af, jo flere kapaciteter vil den også have. Hos babyer er hjernen altså mere glat og mindre udpræget – selvfølgelig, er man tilbøjelig til at sige, for lige som resten af kroppen skal hjernen have mulighed for at udvikle sig og vokse.
Dermed ikke sagt, at babyerne ikke har kapacitet til at huske overhovedet. Typisk vil en baby kunne rumme informationer i en given periode, der dog ikke rummer nok til at huske til voksenalderen. En af grundene dertil er i øvrigt muligvis, at babyer ikke har mulighed for at give udtryk for deres informationsindsamling – de kan slet og ret ikke fortælle om deres indtryk og misser dermed muligheden for at oparbejde erfaringerne, som voksne kan.
Har babyer noget, man kan kalde en hukommelse?
Undersøgelser af den visuelle og den auditive hukommelse har vist, at vi mennesker allerede som babyer reagerer kraftigere på ny, ukendte stimuli end på dem, vi allerede kender, hvilket har ført til erkendelsen, at babyer faktisk har en hukommelse og den ikke først senere træder i kraft. Hvad der er uklar er dog, om der allerede inden fødslen er noget, man kan kalde en reel hukommelse. Der hersker på forskningsområdet stor uenighed om dette og det vil sikkert også fremover være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert. Dog har en undersøgelse af psykologen Anthony DeCasper undersøgt, om nyfødte børn foretrak deres mors eller en anden kvindes stemme på bånd. Langt de fleste nyfødte besluttede sig for (dette blev målt på måde, de suttede på sutten) moderens stemme fremover den fremmedes, hvilket tyder på, at babyen kunne genkende stemmen fra tiden inden fødslen. Du læse mere om dette eksperiment her.
Sproget er med til at danne erindringer
Når et barn bliver 2 til 3 år gammel, begynder sprogudviklingen og dets erindringer begynder at vise social indflydelse. I en alder på typisk cirka 3 år begynder oplevelser, der fremprovokerer en følelsesmæssig reaktion, at danne erindringer.
Grunden til, at vi har svært ved at huske erindringerne fra dengang vi var mellem 0 og 4 år er ifølge forskningen, at vores mængde af erfaringer og stimuli er så basal, at der endnu ikke er bygget på dem og der dermed ikke er grundlag for længerevarende erindringer. Erindringer kræver gentagelser og nye erfaringer, der bliver bygget op på og forskningen peger på, at der først i 4 års alderen vil være bygget nok op for at vi som voksne vil kunne genkalde dem.