Her på hukommelsestraening.dk finder du nyttige indlæringsmetoder, hukommelsestræning og lignende, der kan hjælpe dig med at lære til studiet, arbejdet eller skolen. Metoderne gør, at du vil være i stand til at lære dit pensum i meget kortere tid og i meget større omfang.

Hukommelsestræning er en fascinerende sag. Det kræver ikke, at man er overgennemsnitlig intelligent eller at man er autist. Stort set alle kan være med – om man nu er en 12 årig folkeskole elev, der er bange for udfaldet af prøven eller den 90 årige, der gerne vil blive ved med at bruge sine hjerneceller – og det er både sjovt og praktisk.

Hjernen fungerer på den måde, at vi er meget bedre til at huske i billeder end i abstrakte ting som tal eller bogstaver alene. En talrække på bare 6 cifre kan for nogen af os allerede være en meget stor udfordring. Med de indlæringsmetoder, du finder her på hukommelse.net, vil dette fremover være en nem sag.

Hjernen har kapaciteter, mange mennesker ikke aner noget om. Gennemsnitsmennesket lærer mindst ét sprog uden problemer, hvilket betyder enorme mængder af data, vi indtager og forarbejder, uden nærmere at skænke det en tanke. Men med tiden taber vi den naturlige indlæringsrefleks og statistisk set bruger vi maksimalt 10 procent af vores hjernekapacitet.

Grunden til det er, at vi bruger den forkert. I stedet for at gentage tal eller gloser igen og igen, for at lære og huske ting, skal man bruge sin hjerne på en måde, den kan håndtere. Og hvis du er interesseret i at forstå og at anvende metoderne, så du kommer ud over de 10 procent, så er du kommet det helt rigtige sted!