Search
Search Menu

Hukommelsestræning

Hjernen – vores fantastiske organ

Vores hjerne er lidt som en high performance-computer. Hver eneste dag udretter den magiske ting. Ting, som vi tager for givet og derfor ikke tænker så meget over mere. Tænk bare på kroppens motorik, der er styret af hjernen. Vi kan bevæge alle fem fingre på skift og det er ikke noget særligt for os, men tænker man grundigt over det, så ligger der tusindvis af informationer bag, der dag for dag bliver bearbejdet, sorteret, fjernet eller gemt. Hvad hjernen vælger at gøre med de informationer afhænger af, hvor vigtigt den mener de er. Erindringer, erfaringer og oplevelser vil derfor efter mange år stadig blive husket af os – bare det på den ene eller den anden måde har været vigtig for os og vores hjerne. Kan du huske din første forelskelse eller dengang du scorede det afgørende mål i finalen? Det gør du sikkert, for din hjerne synes, at det er vigtigt for dig.

*

Hjernen skal plejes, så den ikke rustner

Til gengæld vil det også være sådan, at de informationer, vi modtager, på et tidspunkt blegner eller endda forsvinder, hvis ikke vi plejer dem. Det svarer lidt til en muskel, der ikke rigtigt bliver brugt mere – den skrumper. Men heldigvis kan vores hjerne, lige som vores muskler, trænes op – og det er det, hukommelsestraening.dk gerne vil hjælpe dig med. Når vi her på siden taler om hukommelsestræning, så handler det ikke bare om at lære ting udenad eller huske noget. Tilgangen er mere kompleks, så vi runder flere elementer, som du kan læse mere om her i artiklen om den holistiske hukommelsestræning. På en underholdende måde og uden press bliver din hjerne udfordret. Det vil ikke bare kræve en smule af dine grå celler, der bare så gerne vil aktiveres, men endda være sjovt og underholdende. Skal du være med?

Hukommelsestræning

*

Koncentration og indlæring

Et andet formål er så, at lære og at videregive de teknikker, hukommelsestræningen typisk bliver forbundet med og hvor det primært handler om, at forbedre vores koncentration og vores indlæringsevne. Disse indlæringsteknikker er noget, der har eksisteret i hundredvis af år. Alligevel er det et emne, der har været og stadigvæk er overset. Min teori er at elever, studerende og alle andre kan spare massevis af tid og ressourcer ved at bruge de meget effektive og underholdende teknikker ved eksamenslæsning, forberedelse til møder, foredrag eller lignende.

*

Hvem har gavn af hukommelsestræning?

Når du har en hjerne, så vil du også have gavn af hukommelsestræning. Så enkelt kan det siges. Hukommelsestræningen er ikke noget, der er forbeholdt elever, studerende eller andre, der skal til at aflevere eksamensopgaven lige om lidt. Tværtimod gælder det efter min bedste overbevisning om, at man holder sig igang løbende. Det behøver ikke at være evnen til at huske bedre, for mangfoldigheden spiller en stor rolle. Hvis du har glæde af kryds og tværs, så er det bedre end ingenting. Hvis du har glæde af Sudoku, så er det heller ikke helt skidt. Det bedste ville være at bruge hjernen så alsidig som overhovedet muligt. Den tidligere nævnte holistiske tilgange berører mange (måske alle) områder, der er vigtige for at være fleksible – prøv at læse lidt mere om det her på siden. Denne form for træning er til gavn for alle mennesker uanset alder og gerne tilbyder jeg dig/jer et kursus i dette.

Her på siden finder du effekten og fremgangsmåden for hukommelsestræningen, som ikke bare handler om at huske, men at bruge ens hjerne på de mange forskellige måder.

God fornøjelse!

*