Hukommelsesmesterskaber som sådan har eksisteret siden starten af 1990erne. Der afholdes hvert år et verdensmesterskab. Traditionelt set er det europæerne, der trækker det længste strå. Dog har kineseren Wang Feng vundet både i 2009 og 2010 og amerikaneren Alex Mullen vandt i 2015 og 2016. Sidstnævnte ser ud til at kunne fastholde det meget høje niveau.

Hvordan finder man frem til den dygtigste hukommelsesatlet?

Systemet ved hukommelsesmesterskaberne ser således ud: Hver konkurrence inddeles i 10 forskellige discipliner, hvis længde retter sig efter en af 3 mulige modi. Disse modi er:

  • Verdens modus
  • International modus
  • National modus

Verdens modus bruges kun til verdensmesterskaberne. Disciplinerne varierer fra 5 minutter til en time (hvilket altid er den længste disciplin). Ved det internationale modus er de længste discipliner en halv time lang og ved det nationale modus er der tale om maksimalt et kvarters længde. Derfor bliver sidstnævnte typisk afholdt på en enkel dag, hvor det internationale modus afholdes på 2 og verdens modus på tre dage. Derudover er der ikke de store forskelle, udover selve længden. De to korte discipliner speedcards (at memorere et sæt spillekort på kortest tid) og 5 minutters speednumbers (at memorere så mange cifre som muligt på 5 minutter) gennemføres, uanset hvilket modus der er tale om.

De enkelte discipliner ved et hukommelsesmesterskab

Har får du lidt indblik i, hvad de enkelte discipliner i hukommelsesmesterskaberne indebærer.

15 MINUTTER NAVNE OG ANSIGTER

Det her er en disciplin, hvor man bliver nødt til at memorere to ting på én gang – nemlig ansigter på den ene side og de tilhørerne navne på den anden side. Dermed adskiller den sig fra de fleste andre discipliner og gør det også lidt mere vanskeligt. Hvor ligger det specielle i den enkelte persons ansigt? Hvordan memorerer jeg de oftest meget abstrakte navne? Som du måske kan se på billedet herunder, så er det sjældent navne, vi kender her i Danmark eller Europa. For mig er det her en af de mest vanskelige discipliner, der findes.

"Navne og ansigter" ved hukommelsesmesterskaber

15 ansigter med tilsvarende 15 for- og efternavne. Bestemt ikke en nem øvelse.

Man behøver ikke at memorere for- og efternavn, for at få point. Har man en af delene korrekt, scorer man ét point, har man begge dele rigtigt, scorer man to. Dermed kan man koncentrere sig på fornavnene eller efternavnene, hvis man har en personlig præference. Jeg kigger oftest på, hvilke navne der er nemmest. Dog kan der være en stor fare for, at man ikke kan huske, om navnet så er fornavnet eller efternavnet.

Verdensrekordindehaverinde er pt. (12/16) engelske Katie Kermode, der har memoreret 97 navne på 15 minutter.

30 MINUTTER BINÆRE CIFRE

De binære cifre er en meget abstrakt disciplin. Binære cifre består kun af 0 og 1. På overfladen virker det, som om det er umuligt at huske alle de nuller og ét-taller. I virkligheden vil den rigtige teknik og et vist antal træningstimer gøre, at du vil kunne huske store mængder af binære cifre.

Binære cifre ved hukommelsesmesterskaber

Eksempel på et memoreringsark til de binære cifre (fra de tyske mesterskaber).

Ved mesterskaberne vil du få udleveret ét eller flere ark med 25 rækker binære cifre. Hver række indeholder 30 cifre. Det vanskelige ved cifferdisciplinerne er, at man tager udgangspunkt i rækkerne og ikke cifrene. Det betyder: Har du ingen fejl i rækken, får du fuld pointantal for rækken (30 i det her tilfælde). Har du en enkel fejl, får du kun halvdelen af pointene og har du bare to små fejl i rækken, får du ingenting ud af rækken.

Det betyder så også, at hvis du bare glemmer et enkelt ciffer i rækkefølgen, så er der stor risiko for at du også har resten forkert. Det kan man vist godt kan hårde regler..

DE MELLEMLANGE OG LANGE CIFFER-DISCIPLINER

Med ‘mellemlange og lange ciffer-discipliner’ mener jeg alle de ciffer-discipliner, der er længere end 5 minutter. Det kan være 15 minutter (til de nationale mesterskaber), 30 minutter (til de internationale mesterskaber) og 60 minutter (kun til VM).

Princippet om at der ikke må laves mere end én fejl per række uden at score point er det samme som ved de binære cifre. Der er stadig 25 rækker per ark, men til gengæld er der hele 40 cifre på en række og dermed 1000 cifre på et ark. Har man ingen fejl i rækken får man 40 point, har man en enkel fejl, får man stadig 20 point, har man mere end 2 fejl, så må man håbe på at de andre rækker giver afkast på pointkontoen.

Cifre ved hukommelsesmesterskaber

Memoreringsark til cifre (40 per række, 25 rækker per side).

Varer disciplinen 30 eller 60 minutter, kalder man dem meget passende også ‘maraton’.

SPEEDNUMBERS, altså 5 minutters cifre.

Lige som ved de mellemlange og lange ciffer-discipliner er der 40 cifre i en række og 25 rækker på et A4-blad. Her får man udleveret en enkel side, da ingen vil kunne memorere mere end de 1000 cifre, der kan være på et enkelt stykke papir.

Speednumbers vil blive gennemført i alle mesterskaber, uanset om det er ved de nationale, internationale eller til VM. Speednumbers kræver i høj grad fleksibilitet og evnen til at huske tallene uden at gentage – det er der nemlig ikke meget tid til. Den nuværende rekord er på 520 cifre og blev opnået af Marwin Wallonius fra Sverige. Det svarer til cirka 1,5 cifre per sekund – imponerende!

Typisk vil der være to forsøg på denne disciplin, hvor det bedste forsøg tæller. Det giver en mulighed for at gå risiko i første forsøg og rette op på det ved 2. forsøg, skulle det gå galt for en.

Disciplinen svarer lidt til 100 meter løbet i atletikken.

5 MINUTTER HISTORISKE DATA (FIKTIVE)

Historiske data ved hukommelsesmesterskaber

Memorization sheet til hukommelsesdisciplinen “historiske data”. 40 rækker på en side.

Her skal man huske årstallet til fiktive data. Som du kan se på billedet, så får du udleveret flere ark med fiktive data. Opgaven består i, at huske det tilhørende årstal. De fiktive data er tit lidt fjollede og afhænger af, i hvor gakket et humør de officielle befinder sig i. Derudover er der oftest også flere lignende begivenheder nævnt, så man risikerer ikke at huske om det nu var den ene eller den anden begivenhed.

Når man skal gengive årstallene i det vi kalder “recall”, så er rækkefølgen en anden. Ellers ville det være ret nemt. Så man skal ikke bare huske årstallet, men også finde begivenheden i listen. Bestemt ikke nemt!

I øvrigt: Husker man korrekt, får man ét point for det. Gætter man og skriver et årstal forkert, så bliver der trukket et point. Så intet er overladt tilfældighederne her.

De lange spillekortdiscipliner

Det lidt absurde i hukommelsessporten er, at selve det at gengive det man har memoreret – altså det vi kalder “recall” – oftest kan være en større udfordring end selve memoreringen. Det er en erfaring, jeg i flere tilfælde har måttet sande i flere omgange. Og det kan godt gøre ondt, når man dybest set kan huske de kort eller cifre, man lige har memoreret så flittigt.

Det er især ved de lange kortdiscipliner tilfældet, hvor vi arket, som du kan se her på billedet. Her gælder det om at skrive rækkefølgen på kortene af de enkelte sæt ind på arket. Pointsystemet er lige så ubarmhjertigt som ved cifrene.

Gengivelsesarket til de lange kortdiscipliner.

Risikoen ved arket er, at man hurtigt kan glemme et eller to kort i rækkefølgen og dermed skrive alle kort i de forkerte kasser – jeg har været der! Den anden udfordring er, at man risikerer at tabe overblikket, fordi man ikke lige har styr på, hvilke kort der er taget og ikke taget. Jeg har været frustreret over denne form for recall i flere omgange.

Selve memoreringsfasen er hurtigt forklaret. Du tager de sæt kort, du mener at kunne memorere i de 10, 30 eller 60 minutter (du bestemmer det selv og tager også dine egne kort med), hvorefter de vil blive blandet (men sættene bliver IKKE blandet med hinanden – det vil stadig være de obligatoriske, samme kort i et sæt), så du under ingen omstændigheder kender rækkefølgen. Og så tager du ét sæt efter det andet og memorerer det. Dit bord kommer til at se nogenlunde som bordet på dette billede.

TILFÆLDIGE ORD/RANDOM WORDS

Her finder du 40 helt tilfældige ord i en række. Har du én fejl, får du 20 point, har du 2 fejl, får du ingen point. Rækkerne består af 80 procent navneord og 20 procent udsagnsord.

‘SPOKEN NUMBERS’, altså talte cifre.

Ved ‘Spoken numbers’ bliver cifrene oplæst af et computerprogram med et sekunds mellemrum. Cifrene vil altid komme på engelsk. Disciplinen adskiller sig fra de andre discipliner, da det er den eneste, hvor man memorerer auditivt og ikke visuelt. Dette gør også, at disciplinen for langt de fleste er mest krævende – til dels, fordi mange mennesker er bedst visuelt og til dels, fordi man i denne disciplin ikke har mulighed for at vende tilbage og memorere cifrene to gange (som man i de fleste andre discipliner vil gøre).

I videoen ovenover kan du se, hvordan det i praksis ser ud. Videoen er optaget ved de spanske mesterskaber i Madrid 2014.

Verdensrekorden lige nu (i december 2016) er 456 talte cifre, hvilket for mig er se er en fantastisk rekord. Det er amerikaneren Lance Tshirhart, der har specialiseret sig på denne disciplin. For mig er det altid et af højdepunkterne ved de hukommelsesmesterskaber, hvor jeg er heldig at deltage i.

SPEEDCARDS

Sidst men ikke mindst kongedisciplinen “Speedcards”, hvor man hurtigst muligt skal memorere et sæt spillekort (52 kort).

Ud med de abstrakte billede (hurra), ind med en ny disciplin

Men så skal der også lige nævnes, at der vil komme en ny disciplin, der skal erstatte det, der tidligere hed “abstrakte billeder/abstract images”. Her gjaldt det om at sætte 5 billeder, der tilsammen danner én række, i den rigtige rækkefølge igen. Billederne bliver så at sige blandet, når der skal gengives den rigtige rækkefølge. De 5 billeder i rækken ændrer sig dog ikke, udover selve rækkefølgen.

Denne disciplin har set sådan her ud:

"Abstrakt images" ved hukommelsesmesterskaber

Den gamle, møgirriterende disciplin “Abstract images” er fjernet.

Disciplinen eksisterer stadig i det ene forbund (WMSC), men vil blive erstattet med en anden disciplin hos forbundet International Memory Association. På nuværende tidspunkt (12/16) ved man dog endnu ikke, hvilket konkret indhold den nye disciplin kommer til at have.

Nu er du forhåbentligt blevet lidt klogere på, hvad man skal igennem ved et hukommelsesmesterskab. Ses vi?