En stor forudsætning for en succesfuld læring er selve motivet. Ordet er grundstammen i motivationen – og det er ikke helt tilfældigt. Læser du op til eksamen eller lærer til køreprøven, så er det vigtigt at kende den egentlige grund. Du kan for eksempel forestille dig, hvordan du efter din fremragende studentereksamen kommer ind på dit drømmestudie eller hvordan du kører med høj musik gennem din by. Måske er du også bare interesseret i det emne, du læser om, hvilket sagtens kan være motiv nok til at give den fuld gas.

Motivation

To forskellige slags motiver – intrinsisk og ekstrinsisk

Derved skelner man mellem to forskellige slags motiver:

  • Den intrinsiske motivation, hvor motivet kommer ud af din egen vilje og dine egne behov: at opnå et mål, nysgerrighed, interesse, trangen til at opnå viden…
  • Den ekstrinsiske motivation, hvor motivet bliver fastsat udefra: Gruppepres, konkurrence, belønning, lægen der mener du skal tabe dig..

Intrinsisk motivation er mere effektiv end den ekstrinsiske

De vigtigste regler hertil er:

  • at du kender meningen med indholdet af det, du vil eller skal lære.
  • at du har en målsætning og holder fokus på målet, også i de situationer, hvor det kører knap så godt.
  • at definere delmål og at glæde sig over dem.
  • at have flere motiver. Jo flere motiver du har, jo mere effektivt vil du være.

Hvad kan du gøre for at opnå det perfekte læringsbetingelser?

For at opnå succes med din læring, spiller omgivelserne en vigtig rolle. Det ville give god mening, at udelukke så mange udefrakommende stimuli, som overhovedet muligt. Jo ældre vi er, jo mere lader vi os distrahere af udefrakommende ting som telefon, larm udefra, høj snak osv. Udover det er det for mange vigtigt, at omgivelserne er pæne og rene, så du ikke føler, at du bør rydde op.

Læringen bør så vidt muligt udøves uden nogen form for stress. Tidspres, høje forventninger osv. er ikke gavnlig for effektiviteten af din læring.

Struktureret gennemførsel af læringen er endnu en af de små, men vigtige fifs til en god og effektiv indlæring. Inddeler du informationerne til små dele, vil ikke bare din hukommelse være mere effektiv, men du vil også have mere overblik. En tidsplan dertil kan være en god idé, så du altid har fin overblik over, hvad du har noget og hvad du mangler.

Gentagelser af den lærte information virker for mange også godt. Faktisk skal vi helst gentage informationerne et par gange, for at hjernen flytter informationen over til langtidshukommelsen. Vi skal jo ikke risikere, at du har glemt det hele, når du faktisk skal bruge informationerne, ik?

Og så en sidste, meget vigtig ting: Prøv at bruge begge hjernehalvdele! Det lyder i første omgang måske lidt mystisk, men faktisk giver det god mening, for jo mere vi bruger størstedelen af hjernen, jo mere vil vi kunne huske. Den venstre hjernehalvdel styrer, som du måske har hørt om, den højre halvdel af din krop. Den er ansvarlig for logikken, den viden vi suger til os, udarbejder strategierne og er matematisk. Den højre halvdel tager sig derfor af den venstre halvdel af kroppen og kan lide at bruge følelser og fantasien og danner billeder. Hvis du altså bruger venstre halvdel på ny information, så prøv at bruge dine følelser og din evne til at skabe billeder. Jeg lover dig, at det vil gøre, at du har nemmere ved at huske tingene!

Læring er spændende!

Læring er hverken kedelig eller anstrengende – du skal bare selv skabe de rigtige forudsætninger, for at gøre det en smule mere hyggeligt at underholdende!